Tidligere var Dejbjerg Bakker dækket af heder, moser og egekrat. Bakkerne rummer mange spændende historier om rakkerne, der boede her som et af de sidste steder i Jylland.
Dejbjerg Bakker kan fortælle mange tusind års Danmarkshistorie. Her ligger imponerende bronzealderhøje, og jernalderbøndernes marker kan opleves i hederne på Lem Hede og Troldbanke. Ikke mindst 1800-tallets dramatiske historier om rakkernes barske liv i de øde hedebakker taler til fantasien, når man færdes i området.

Rakkerne – også kaldet taterne eller skøjerne – var datidens sociale tabere. De strejfede rundt i Jyllands øde egne og levede et kummerligt liv på kanten af samfundet, hvor de udførte det hårde og beskidte arbejde – ingen andre ville have med at gøre f.eks. at flå selvdøde dyr. Ind i mellem tiggede og stjal de også.

Dejbjerg Bakker var et af rakkernes sidste tilholdssteder. Stednavne, gravsteder og de særlige kirkestole bagest i Dejbjerg Kirke giver minder om nogle af de sidste rakkere.

I Bjørnemosen ved Bundsbæk Mølle er der rekonstrueret et af de sidste rakkerhuse. Her levede rakkerne Mette Mus og Niels Kvembjerg i første del af 1900-tallet.

Den store Dejbjerg Plantage blev tilplantet af tugthusfanger fra Horsens Statsfængsel - enkelte steder kan man se rester af de barakker, der husede fangerne.
Møllen indgår som en del af Ringkøbing-Skjern Museum. Den gamle vandmølle har nu kaffestuer i møllehuset, udstillinger, grovsmedje og bageri med stenovn. Naturlegeplads. Natursti gennem mosen til Rakkerhuset. Skiftende udstillinger.

Vandmøllen og stuehuset stammer fra 1843. Avlsbygningerne blev rekonstrueret i 1976, smedjen og velkomsthuset er bygget i 1987-88. I tidens løb har møllen dannet rammen om dramatiske episoder i Dejbjerg-rakkernes liv. Under Statsbankerotten i 1813 fik rakkerne udleveret fattighjælp her.