Det var teglværksejer H. Clausen, der allerede i 1927 fik veneration for mosen og beskyttede den på eget initiativ gennem en frivillig fredning. Senere - i 1951 - blev den ca. 65.000 m2 store mose fredet som en vigtig botanisk lokalitet og for at sikre udsigten til mosen fra Gadevangsvej.

Men "Gade Vang" kendes allerede fra 1720 som en del af kongens store stutteri Frederiksborg, der især lå i den nordlige del ved Esrum Sø, men som også bredte sig langs hele Gribskov-området.

Indregnet i skovdriftsplan

I 1763-71 blev området indregnet i den tyske forstmand Von Langens skovdriftsplan som afdelingerne 72 og 79 under II hoveddel. Von Langen er den forstmand, der indførte rationel skovdrift i Danmark.

Skoven blev opdyrket

I 1781 blev Gadevang udskiftet af Kongens Skov og derefter mere eller mindre ryddet for skov og i stedet opdyrket, bortset fra vådområderne.

Tørven fra Gadevang

I 1800-tallet begynder tørvegravningen og tørv var sammen med trækul den mest anvendte brændselsform i gamle dage. Mange steder i Gribskov-området kan man i dag finde levn fra tørvegravning og miler fra brænding af trækul.

Tørven fra Gadevang blev især anvendt som energikilde i Gadevang Teglværk. Det er i øvrigt også i denne periode, at Gadevang Mose benævnes Alsønderup Nørresø.

Fonden får arealet

I 1927 sørgede teglværksejer H. Clausen for, at mosen blev fredet. I 1951 udarbejdes en større fredning og i 1969 fik Danmarks Naturfond arealet. I 1984 købte fonden en del af det ubebyggede randområde om mosen (matrikel 5a Sdr. Gribskov).