Plantelivet

Det er egeskovens historie som græsningsskov, der fortælles i Langå Egeskov. Skoven nævnes første gang i en markbog fra 1688. I 1700 og 1800-tallet har de lokale bønders kreaturer gået på græs i skoven. Og Langå Egeskov har dengang sikkert været en lysåben skov med få høje egetræer og spredt opvækst af buske som hassel, tjørn og abild.

Da skovfredningen kom i 1805, skulle bønderne holde deres husdyr ude af skoven, men i Langå Egeskov fik bønderne af skovmyndighederne tilladelse til fortsat at lade kreaturer gå i skoven! Deres afbid i træer og knopper har skabt den unikke skov, som ses i dag.

Der findes i dag udover eg også enkelte bøgetræer, skovabild, hasselbuske, enebær, hvidtjørn og rødel samt i lysningerne en del brombær, der alle har undgået dyrenes bid.

Mange steder i denne skov står døende træer, som gradvis omsættes og indgår i naturens kredsløb. Mange rådsvampe ses angribe stammerne. På skovbunden ses arter som liljekonval, majblomst, liden lærkespore, hvid anemone og den kløverlignende skovsyre, der har en pikant syrlig smag, der kommer fra oxalsyre.

Ellers vokser der bl.a. skov-star, firblad, mose-bunke, skovmærke og stinkende storkenæb. På den fugtige eng mod Gudenåen står f.eks. ranunkel, eng-nellikerod og mjødurt.

Dyrelivet

Den lille bynære skovs fugleliv er kendetegnet ved at have de mest almindelige fugle, der også forekommer i haver. Det er f.eks. bogfinke, musvit, havesanger, solsort, mens skovfugle er spætmejse, løvsanger, gransanger, tornsanger og rødstjert. I skoven findes og spætter som grønspætte og stor flagspætte.

Af sommerfugle kan du finde nældens takvinge, skovrandøje og guldhale.