Hele området kan deles op i tre hovedområder: den 200-årige gamle egeskov, den nyanlagte egeskovsbevoksning og endelig den brede engstrækning mod Gudenåen.

Den 200-årige gamle egeskov

Den gamle skov i Langå er med sine op mod en meter tykke, krumme og lavstammede træer et særsyn og et unikt eksempel på gammel egeskov i Danmark.

I kommerciel sammenhæng er de krogede træer af ringe værdi. men så er deres æstetiske og naturmæssige værdi desto større.

Træerne har tætte samlinger af små grene, de såkaldte vanris, og mange af dem er angrebet af svampe. Sådanne gamle egetræer er vært for et utal af insekter, smådyr, mosser og laver. Hulrugende dyr kan ligeledes let finde yngleplads i de mere eller mindre udgåede træer.

Den nyanlagte egeskovsbevoksning

I 1960'erne blev de nordlige arealer, ca. 5 ha, af skoven tilplantet med rødgraner. Efter at Naturfonden købte arealerne i 1992, har fonden afskovet disse graner. Det gav plads til selvsåede ege, ahorn og fuglekirsebær sammen med røn, hyld og andre buske. Fonden supplerede med plantning eller såning med ege og agern fra den gamle skov.

Engen mod Gudenåen

Fra Skovbrynet og ned mod Gudenåen ejer Fonden et engareal på ca. 3½ ha, som skaber en flot overgang mellem skoven og åen. Den gamle Pramdragersti mellem Randers og Silkeborg løber langs skovbrynet. På engen går kreaturerne ned, når de ikke græsser i skoven.