Midt i det hele, næsten lige langt fra Lohals i nord som Bagenkop i syd, og lige langt fra øst- som vestkysten. Det er i dette kuperede landskab Longelse Bondegårdsskov er vokset op. Her kan spores skov helt tilbage til år 1682.

Skoven adskiller sig fra andre langelandske skove, ved at den rummer mange forskellige træ- og buskarter, dels at skoven er rig på endog meget store træer.

I den østlige del af skoven er der lavtliggende, fugtige partier, mens den vestlige og sydlige del er mere tør.

Skoven er rig på de metertykke ege, de store gråpopler, asketræer og en meget veludviklet fuglekirsebær samt bøgetræer.

Longelse Bondegårdsskov er et usædvanligt godt eksempel på løvtræarternes vækstmuligheder og på skovnaturens dynamiske udvikling i det sydfynske og langelandske område. Elmesygen hærgede voldsomt i slutningen af 1990'erne og sammen med stormfald i 1999 og 2005 har det givet lysninger i skoven - den har åbnet sig.