Fremtidige mål

Danmarks Naturfonds ejendomme repræsenterer en bred vifte af danske naturtyper, hvoraf nogle er stærkt kulturpåvirkede, mens andre står som næsten urørt natur. Lokaliteterne findes spredt i landets forskellige egne.

Det er derfor vigtigt, at målene for den fremtidige arealforvaltning er brede og understøtter lokaliteternes landskabelige kvaliteter, tilgodeser den biologiske mangfoldighed og er til glæde for mennesker. Målene skal sikre at fondens ejendomme fortsat fremstår som markante naturseværdigheder.

Fondens forvaltning af sine områder skal derfor gerne fremstå som nyskabende og progressiv med hensyn til beskyttelse af naturværdierne, offentlighedens adgang og dens aktive inddragelse i naturforvaltningen. Herved kan en del af Danmarks Naturfredningsforenings naturpolitik omsættes til handlinger på Danmarks Naturfonds ejendomme.

Bæredygtig udnyttelse

Målene for forvaltningen af fondens ejendomme baseres på bæredygtighed og biodiversitet. Det vil sige, at vi skal sikre en udvikling, der opfylder de nuværende behov og som sikrer, at fremtidige generationer også har mulighed for at få deres behov dækket.

Det er Danmarks Naturfonds overordnede formål at forvalte sine ejendomme på en bæredygtig måde.

Beskyttelse af eksisterende natur og kultur

Områder, hvor der har været natur i lang tid, har størst værdi for den biologiske mangfoldighed. Ødelægges naturen i sådanne områder, eller forringes den mærkbart, f.eks. ved tilgroning, gødskning, forurening med luftbårne kvælstofforbindelser, opdyrkning eller slid fra intensiv færdsel, er det vanskeligt at genoprette naturværdierne. I bedste fald tager det lang tid.

Danmarks Naturfond har som mål at bevare de eksisterende naturværdier, og sikre at kulturhistoriske værdifulde elementer bibeholdes.

NATURA 2000-forvaltning

På EU-plan er der enighed om at beskytte vådområder af international betydning navnlig som levested for vandfugle (Ramsarkonventionen), fuglenes ynglesteder (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) og den vilde flora og fauna og deres levesteder (habitatdirektivet). I henhold til denne internationale lovgivning er den danske stat forpligtiget til at opretholde gunstig bevaringsstatus og andre forhold i de områder (Natura 2000-områder), der er udpeget i henhold til ovennævnte lovgivning.

Af Danmarks Naturfonds ejendomme er Rubjerg Knude, Gadevang Mose, Højris Mølle og Elbæk Engen udpeget som EF-habitatområder og Gadevang Mose er tillige omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.

Det er fondens mål, at alle Fondens ejendomme forvaltes i henhold til de retningslinjer, der er gældende for Natura 2000 områderne.

Mere natur og bedre sammenhænge

Set på landsplan er arealet med natur og halvkultur gået stærkt tilbage de seneste 100 år. Naturtyper som overdrev, hede, klitter, m.m. har nu så lille en udstrækning, at de må betegnes som truede af ødelæggelse, fordi struktur, funktion og artsrigdom ikke længere kan opretholdes. En udvidelse af arealet for disse naturtyper vil i sig selv være en forudsætning for, at der på sigt kan ske en forbedring af naturkvaliteten.

Mere plads og større sammenhængende naturområder skaber en natur, der er mere robust overfor eksterne påvirkninger, og som bedre kan tilpasse sig disse. Større sammenhængende arealer øger også spredningsmulighederne for planter og dyr.

Det er fondens mål at konvertere flere arealer i omdrift til ekstensive græsnings- eller høslætsarealer eller overlade til naturlig dynamik, hvor det findes hensigtsmæssigt, for derved på sigt at skabe mere værdifuld natur. Det kan ligeledes komme på tale at afvikle nåletræsplantninger og fremme løvskov med en egnskarakteristisk træartssammensætning. Fondens formål er også at være eksperimenterende med hensyn til skabelse af ny natur og naturgenopretning, hvor det er muligt.

Vandet skal tilbage i landskabet

Siden midten af 1800-tallet er der sket en omfattende og systematisk udtørring af det danske landskab, så op mod 80% af landet i dag er påvirket af dræning. Det har bevirket, at arealer, der er så våde at der dannes tørv, er skrumpet ind fra 20-25% af Danmarks areal til blot 3-4% med moser, sumpe og våde enge. En lang række planter og dyr, som er knyttet til disse biotoper, er derfor i dag sjældne eller truet af udryddelse.

Det er Danmarks Naturfonds mål at genskabe naturlig hydrologi på en lang række lokaliteter, hvor det er hensigtsmæssigt for øgningen af arealernes naturindhold. Skovdriften skal tilrettelægges på en sådan måde, at naturlig hydrologi også kan retableres her.

Vandløbenes og søernes natur

Mange vandløb er regulerede og vedligeholdes temmelig hårdhændet for at sikre effektiv afvanding. Det forringer deres værdi som levested for mange planter og dyr. Der er derfor behov for at genskabe naturlige slyngninger gennem fysiske indgreb ved ændret vedligeholdelsespraksis, eller ved at tillade naturlig dynamik i ådalen.

Søer og vandhuller i landbrugslandet er ofte udsat for en relativ kraftig næringsstofbelastning. Denne belastning søges nedbragt.

Fonden har som mål at genskabe slyngede vandløb, hvor det er hensigtsmæssigt, samt fjerne kunstige spærringer, hvor disse ikke har væsentlig kulturhistorisk betydning. Fonden ønsker også at opretholde gode levebetingelser i søer og vandhuller.

Landbrugsdriften skal være en integreret del af naturbeskyttelsen

I århundreder har landbruget været den vigtigste forvalter af dansk natur, og en lang række naturtyper er fremkommet som følge af landbrugsmæssig drift. Landbruget skal derfor fortsat ses som en integreret og vigtig del af naturforvaltningen af disse arealer.

Mekanisering, intensiv arealanvendelse og stor produktion har imidlertid haft en række negative effekter på naturen. Det gælder bl.a. inddragelsen af en række ekstensivt drevne græsningsarealer til intensive omdriftsarealer og tab af store mængder næringsstoffer til naturen.

Danmarks Naturfond gik i 1989 over til økologisk landbrugsdrift på Skovsgaard Gods for at understøtte de naturlige processer i landbrugsdriften. I slutningen af 2001 blev mælkeproduktionen indstillet og Skovsgaard Gods koncentrerede sig i stedet om den økologisk planteavlsdrift baseret på en både økonomisk og en naturmæssig baggrund. Således opretholdes en stor variation i sædskifter med en dertilhørende rig ukrudtsflora. Næringsstoftabet i form af nitratudvaskning er væsentlig mindre ved denne driftsform, end hvis planteavlen skulle understøtte en mælkeproduktion.

Det er fondens mål, at landbrugsdriften har så lille et tab af næringsstoffer til naturen som muligt, samtidig med at driften medvirker til at skabe en varieret natur på dyrkningsarealerne. Det er ligeledes et mål, at landbrugsdriften skal medvirke til afgræsning og vedligeholdelse af landbrugsarealer udenfor omdrift som enge og overdrev. Hvor det er muligt, tages arealer ud af omdrift til fordel for ekstensive arealer uden for omdrift, såsom enge, overdrev eller andre naturtyper.

Skovens natur

Danmarks Naturfond ejer flere meget værdifulde arealer med skovnatur. Det gælder bl.a. Døndalen, Longelse Bondegårdsskov, Højris Mølle, Langå Egeskov og skovene under Skovsgaard Gods. Flere af arealerne er udpeget som naturskov af Skov- og Naturstyrelsen i statens naturskovsregistrering. Hovedparten af skovene præges af løvskov, som drives på en sådan måde, at naturindholdet opretholdes. Nåletræsplantninger drives almindeligvis efter almindelige forstmæssige principper.

Skovens værdi for biodiversiteten er særlig knyttet til løvskov med lang kontinuitet. Det er derfor af stor vigtighed at opretholde en vis mængde gamle træer og døde træer i skovene. Skovarealerne drives i større udstrækning ved naturlig og gradvis selvforyngelse, således at skovkontinuitet bedst muligt kan opretholdes.

Det er fondens mål, at mindst 25% af det til enhver tid værende skovareal på de enkelte ejendomme skal tjene biologisk mangfoldighed inden 2020 og 50% i 2040. Arealerne skal i hovedsagen omfatte arealer med urørt skov eller drives med gamle driftsformer som stævningsdrift eller skovgræsning. På de øvrige arealer praktiseres en bæredygtig, naturnær skovdrift, der opretholder eller genopretter en gunstig bevaringstilstand.

På sigt afvikles de fleste nåletræsbeplantninger og monokulturer til fordel for mere diverse løvtræsplantninger. Der lukkes for de fleste grøfter for at genskabe naturlig hydrologi i skovene. Det er ligeledes fondens mål at skovene skal tilgodese befolkningens friluftsliv og indgå som en værdifuld del af egnens landskabspræg.

Jagt og natur

På Skovsgaard drives et herregårdslandbrug, hvor jagten altid har været en integreret del af ressourceudnyttelsen. Jagten opfattes som en hensigtsmæssig måde at regulere vildtbestanden på. Jagten drives med udstrakt hensyn til naturværdierne. Fonden kan selv bestemme, at jagten skal være mere restriktiv end den gældende jagtlov tilsiger.

Det er fondens mål, at jagt udøves på Skovsgaard på en bæredygtig måde og som tager vidtgående hensyn til stedets vilde fauna. De øvrige naturområder er uden jagt.

Offentlighedens adgang

Det er vigtigt, at offentligheden får adgang til at se og opleve de naturværdier, der findes på fondens arealer. Undersøgelser viser, at friluftslivet har en positiv indflydelse på vores fysiske og psykiske velbefindende, så naturoplevelser har derfor stor betydning for vores trivsel. Benyttelsen bør have høj prioritet, og kun i særlige tilfælde kan det være nødvendigt at indføre foranstaltninger, der beskytter særlig sårbar natur.

Det er fondens mål at sikre fri adgang til fondens arealer og dermed tillade en udvidet færdselsret i forhold til gældende regler for færdsel på privat ejendom

Natur- og kulturhistoriske planer for fondens ejendomme

Der foregår i øjeblikket et udviklingsarbejde vedrørende retningslinjer for naturplaner på bedriftsniveau. De skal sikre, at ejeren er bekendt med værdifuld natur på sin ejendom, samt at der findes forskrifter, der fortæller hvorledes arealerne skal plejes. Det påtænkes, at sådanne planer med tiden skal foreligge for samtlige landbrugsbedrifter. Fonden mener, at det også er hensigtsmæssigt, at de kulturhistoriske og arkæologiske værdier på ejendommen registreres.

Det er fondens mål at udarbejde natur- og kulturhistoriske planer for alle fondens ejendomme baseret på de mål og strategier, der er formuleret af Naturfonden.

Strategi for naturforvaltningen

Bæredygtig udvikling er ikke et neutralt videnskabeligt begreb, men først og fremmest et værdimæssigt begreb. Bæredygtighed kan ikke reduceres til hverken økonomisk teori eller naturvidenskab.

Bæredygtig udvikling forudsætter, at ressourcerne opretholdes. Det gælder både de omsættelige ressourcer (almindelige forbrugsgoder, som kan erstatte hinanden, f.eks tog og bil), kritiske ressourcer (afgørende for menneskers liv, f.eks. frugtbar jord, rent vand, ren luft, levedygtige økosystemer. Disse ressourcer kan normalt ikke erstatte hinanden) og unikke ressourcer (humanistiske eller kulturelle forhold).

Når naturen skal forvaltes og bevares, er det både på grund af dens omsættelige, dens kritiske og dens unikke værdier. Fonden udarbejder grønne regnskaber som led i det strategiske arbejde med at fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcerne. Fonden tilstræber, at der sker en opbygning af ressourcer på flere niveauer.

Bevarelse af eksisterende naturværdier

Danmarks Naturfonds arealer kan inddeles i 3 kategorier med hensyn til drift/pleje:
1) Dyrkningsarealer i omdrift.
2) Halvkulturarealer uden omdrift og med plejebehov.
3) Naturarealer uden plejebehov.

ad. 1. De strategiske overvejelser vedrørende naturbevarelse på dyrkningsarealer i omdrift er, at opretholde et alsidigt sædskifte baseret på økologiske principper, der kan danne grundlag for en varieret ukrudtsflora og skabe gode levebetingelser for et rigt dyreliv, der er knyttet til dyrkningsfladen. Hvor der er mulighed for genskabelse af naturlig hydrologi eller hvor næringsstof niveauerne i jorden ikke er for høje kan dele af områderne tages ud af omdrift eller overlades til fri succession.

ad. 2. Der skal opretholdes et balanceret græsningstryk på arealer med overdrev og enge. Det gælder også for områder i skov, hvor kreaturgræsning har været udbredt i lang tid.

Arealerne må ikke pløjes eller tilsås med kulturgræsser eller andre frøblandinger. Udbringning af gødning eller kalk/mergel er ikke tilladt.

Trævækst kan fjernes, hvis det skader den naturlige urtevegetation på enge, overdrev og hede.

Mekanisk slåning af græs, lyng og anden lav vegetation er tilladt med henblik på områdets almindelige pleje. På heder er afbrænding tilladt.

Sten må ikke fjernes.

ad. 3. Mindre engarealer med græsning kan udlægges i fri succession uden plejeindgreb. Det er bl.a. sket på Skovsgaard Gods, afd. 304a. En række skovarealer tjener biodiversitet og henligger i fri succession uden indgreb.

Natura 2000 forvaltning

I henhold til habitatdirektivet skal et udpeget område gerne have en gunstig bevaringsstatus for at beskytte dyre- og plantelivet og deres levesteder. Direktivet kræver, at der gribes aktivt ind, hvis den gunstige bevaringsstatus forringes eller trues af forhold i området eller uden for området. Habitatdirektivets krav om beskyttelse er således mere vidtgående end den beskyttelse et naturareal har i henhold til Naturbeskyttelseslovens kapitel 3. Lignende forhold gælder for EF-fuglebeskyttelsesområderne.

Fonden vil anlægge en forvaltningsstrategi, der er i overensstemmelse med intentionerne for Natura 2000 områderne og gribe aktivt ind, hvis arealerne i plejekategori 2 og 3 forringes.

Mere natur og bedre sammenhænge

Fonden har allerede planlagt at konvertere flere arealer i almindelig omdrift til vedvarende græsningsarealer i plejekategori 2 for på sigt at få etableret en overdrevslignende vegetation. Under Skovsgaard gælder det bl.a. afd. 302a og afd. 306 c.

I skoven er det ligeledes hensigten at konvertere hugstmodne nåletræsplantninger til arealer med hjemmehørende arter af løvtræ. På Skovsgaard gælder det bl.a. afd. 23b.
Det planlægges i større udstrækning at udlægge arealer til naturlig selvforyngelse efter træfældning.

Vandet i landskabet

En række strategiske tiltag skal sikre, at vandet i højere grad tilbageholdes i længere tid i landskabet. På Skovsgaard vil der kun være et begrænset afløb fra engen omkring udløbet af Påø Bæk i forårsmånederne. Engdriften skal tilrettelægges således, at det tilstræbes at holde vandstanden i terrænniveau (sjapvand) indtil omkring 1. juli. Pumpen ved havslusen må ikke benyttes til almindelig afvanding af engene.

På sigt vil det være hensigtsmæssigt at lukke flere dræn og grøfter på arealer i plejekategori 2 og 3, således at der genskabes en naturlig hydrologi på alle fondens ejendomme.

Vandløbenes og søernes natur

Fonden vil tilstræbe, at grødeskæring begrænses i de offentlige vandløb, og at kravet til vandløbenes kvalitet som levested for flora og fauna mindst prioriteres som ligeværdigt med kravet til vandløbets vandafledende effekt. Fonden vil udarbejde en oversigt over regulerede vandløb, der med fordel kan restaureres med skabelse af slyngninger.

Alle naturlige søer og gravede damme og vandhuller – uanset størrelse – opretholdes og plejes. Det er en skærpelse af beskyttelseskriterierne i forhold til Naturbeskyttelseslovens kapitel 3. Damme og vandhuller kan oprenses som led i plejen, hvis de er gravede eller på anden måde kunstigt frembragte. Naturlige søer – store som små – skal henligge i fri succession og må ikke oprenses.

Der oprettes udyrkede bufferzoner med en bredde på mindst 20 m omkring vandhuller og søer for at beskytte vådområderne mod tilførsel af næringsstoffer. Det samme gælder for vandløb, såfremt de er omgivet af dyrkede arealer i omdrift. Disse foranstaltninger iværksættes, såfremt de ikke er i konflikt med andre tiltag, som skal beskytte flora og fauna.

Landbrugsdriften

Landbrugsdriften tilrettelægges med henblik på økonomisk optimering, dog skal der tages en række hensyn til naturværdierne på dyrkningsfladen og arealer i plejekategori 2 og 3. Hvor landbrugsdriften ikke er rentabel kan det overvejes at konvertere arealer til plejekategori 2 og 3. jf. side 7.

Ved driften skal der tilstræbes en effektiv udnyttelse af næringsstofferne til planteproduktion. Herved sikres et så lille tab af næringsstoffer til naturen som muligt.

Skovsgaard Gods drives med økologisk planteavlsdrift, men skal samtidig sørge for, at der etableres kreaturgræsning på nærmere angivne arealer i plejekategori 2.

På Skovsgaard Gods bruges der ikke konventionel husdyrgødning.

Skovens natur

Der udarbejdes plejeplaner for skovdriften på de enkelte ejendomme med skov, hvor der bliver taget særlige hensyn til den enkelte skovs egenart. Der lægges vægt på at opretholde både de kulturhistoriske og de biologiske værdier i skoven, ligesom der også skal tages hensyn til publikums adgang og andre rekreative forhold.

Der udarbejdes en driftsplan for alle fondens skove, hvor de strategiske overvejelser for skovdriften er beskrevet. Der anvises metoder til at opnå de ønskede mål.

Jagt

Ved revision af fredningen af Skovsgaard Gods i 2006, er der for jagten beskrevet følgende i § 8 : Al udsætning og fodring af jagtbart vildt er ikke tilladt. Jagten skal drives på en måde, som er tilpasset områdets bæreevne og under stadig hensyntagen til de enkelte arters bestandudvikling.

Offentlighedens adgang

De nugældende regler for private arealer er restriktive. Danmarks Naturfond ønsker på en række punkter at øge befolkningens mulighed for at færdes lovligt på fondens arealer.

Det åbne land:

  • Det skal være muligt at færdes til fods på alle veje og stier. Cykling er tilladt på veje og stier, som fremtræder som egnede for almindelig cykling.
  • Der er adgang til at færdes til fods på udyrkede arealer. Der er også adgang til at færdes i de dyrkningsfri bræmmer rundt om alle søer og vandløb. På brakmarker er der adgang i umiddelbar nærhed af veje og stier eller andre områder, hvortil der er lovlig adgang.
  • Ridning er som udgangspunkt tilladt på veje og stier.
  • Der er adgang til hegnede udyrkede arealer.
  • Det er tilladt at stå på ski på sneklædte marker.

I skovene:

  • I skovene er der adgang til at færdes til fods uden for veje og stier.
  • Der er adgang til cykling på stier og veje som fremtræder som egnede for almindelig cykling.
  • Ridning er tilladt efter aftale med fonden, som kan stille krav.

Generelt:

  • Der er adgang til fondens arealer hele døgnet.
  • Veje og stier må omlægges, hvis der det kan ske uden at forringe de rekreative færdselsmuligheder væsentligt.
  • Der kan sættes mindre rutemarkerende piktogrammer på veje og stier, der indgår i et sammenhængende ruteforløb.
  • Organiserede aktiviteter kræver fondens tilladelse, hvis deltagerantallet overstiger 50 personer.
  • Erhvervsmæssige arrangementer kræver Danmarks Naturfonds tilladelse.
  • Strandbredder og andre kyststrækninger mellem vandlinjen og den sammenhængende landvegetation uden dominans af salttålende planter eller anden naturlig bredvegetation er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold, ridning og badning.