Bautasten har været brugt fra det første årtusinde f.Kr., men de er hyppigst i tiden fra omkring 400 – 900 e.Kr. Herefter fortsætter traditionen med mindesten med vikingetidens billede- og runesten, som kendes fra hele Sydskandinavien.

Vi kender ikke navnene på de døde, der ligger her i Gryet. De kom fra omegnens gårde og blev bisat på det hellige sted. Her gik også vigtige veje, som bandt de små samfund sammen.

Historien

Vi har kendskab til ca. 1000 bautasten på Bornholm, men kun omkring 250 er bevaret i dag.

Der er 67 bautasten i Gryet, men der har været mange flere. Over 100, regner man med. Nogle sten er fjernet fra marken ved Gryets vestlige indgang efter 1870. Både øst og vest for Gryet er der fundet spor efter bopladser fra jernalder og vikingetid. Det er sandsynligt, at mennesker fra netop disse bopladser ligger begravet eller er mindet ved bautasten her.

Ved en arkæologisk udgravning af marken i 2011 fandtes ni grave inkl. fire fundamenter til bautasten. Brandgravene var meget ødelagte af moderne dyrkning. I en grav fandtes de brændte knogler fra et menneske sammen med en brændt benkam. Kammens dekoration daterer den til perioden mellem 375-550 e.kr. I en anden grav fandtes en hvæssesten, der kan dateres til begyndelsen af vikingetiden omkring år 750-900 e.kr. Gravpladsen var i brug gennem mange århundreder.

Vejforløb

Gryet ligger på en bakkeø, som i oldtiden var omkranset af vand eller vådområder. Egnens jernalderbefolkning fandt stedet egnet som begravelsesplads.

Bopladserne har været forbundet af vejforløb. Én vej går gennem Gryet i østlig og vestlig retning, men det er også muligt at se hulveje i Gryets sydvestlige kant. Hulvejenes retning fører mod syd over et nu tildækket vadested over Øle Å. Tidligere snoede åen sig helt op omkring Gryet.

Tavse mindesten

Bautasten er store sten sat som mindesmærker for afdøde. De kan markere en brandgrav, men de kan også være sat uden en grav. En sådan tom grav kaldes for et kenotaf, hvilket betyder mindesmærke for en person, der døde et andet sted.

Bautasten har alle en flad side, hvorpå man måske oprindeligt har kunnet se, hvem stenen skulle ære. Det kan være svært at datere et gravanlæg med bautasten præcist, fordi graven som regel er ødelagt. Ofte står bautastenene sammen med eller i nærheden af røser, der er gravhøje af stablede sten.

Bautasten har været brugt fra det første årtusinde f.kr., men de er hyppigst i tiden fra omkring 400 – 900 e.kr. Herefter fortsætter traditionen med mindesten med vikingetidens billed- og runesten, som kendes fra hele Sydskandinavien.

Vi har kendskab til ca. 1000 bautasten på Bornholm, men kun omkring 250 er bevaret i dag. På De er nogenlunde jævnt fordelt over hele øen. Fire lokaliteter med store samlinger af bautasten er:

1. St. Bjergegård
2. Louisenlund
3. Hjortebakke
4. Gryet

Genbrug af bautasten

I det sydvestlige hjørne af Gryet ses en gravrøse. Røser er gravhøje bygget af sten i stedet for jord. Gravrøser bygges fra bronzealderens begyndelse (1700 f.kr.) og frem til vikingetiden (900 e.kr.f.). De er dog mest almindelige i bronzealderen i det østskandinaviske område. Gravrøsen i Gryet er ikke udgravet, og kan derfor være ældre end bautastenene.

Nogle få meter syd for gravrøsen kan man se et ”fundament” til en bautasten med kilehuller i. I 1800-tallet forelskede læge Kaufmann fra Nexø sig i den smukke sten, der stod her. Han transporterede den til Nexø Kirkegård, hvor den siden blev hans gravsten. Da Kaufmanns grav blev sløjfet i 1984, besluttede man at bruge den som mindesten ved de ukendtes gravsted på Nexø Ny Kirkegård. Her kan den ses i dag.

Sten i rundkreds

De fleste bautasten står i en tilsyneladende spredt orden. Andre står i grupper, som kan markere familietilhørsforhold mellem de gravlagte. Enkelte sten står i en kreds.

Rundkredse af bautasten kaldes for domarringe. De fleste domarringe kendes fra Sverige. I Danmark har vi kun to bevarede domarringe. Den anden står i Hjortebakke kun 3½ km vest for Gryet ad landevejen mod Aakirkeby.

I centrum af domarringen findes som regel en brandgrav. Domarringe består ofte af syv eller ni sten, men der kendes eksempler på ringe med flere sten. På gravpladsen Jættebro i Østermarie fandtes spor efter domarringe med op til 21 sten. Domarringen i Gryet har oprindeligt bestået af ni sten, hvoraf der står seks tilbage.

Sporenes betydning

Bautastenene i Gryet står dels enkeltvist og spredt, dels samlet i mindre grupper. Grupperne kan vise familie relationer mellem de døde.

Hist og her stikker mindre, lidt spidse sten op. De kan være skelsten, der markerer grænser mellem familiegrupper eller landsbyer. I terrænet kan desuden anes nogle terassekanter fra små marker. De er mest tydeligt i nærheden af stenrøsen.

I den nordøstlige del af Gryet før det våde område, anes en gruppe små forhøjninger i terrænet. Det kan være gravhøje. Ofte findes vidt forskellige former for gravanlæg på samme område. Det viser at pladsen er brugt gennem længere tid eller gennem flere perioder. Men da nye grave som regel altid respekterer de ældre grave, må det betyde at gravene har været markeret på overfladen. – F.eks. med bautasten!