Skoven er en af de få steder i Danmark med kreaturgræsning som i gamle dage.

I egeskoven genfindes et helt særegent skovbillede af en kroget, kreaturbidt egeskov, som vi genkender fra guldaldermalerierne. I jordfællesskabets dage, altså før år 1800, gik Langåbøndernes dyr om sommeren på græs i en fælles græsgang. Langå Egeskov er en sådan gammel, bevokset "udmark".

Naturen i området

I snart 200 år har græssende kreaturer ædt næsten alt fremspiret træopvækst, således at de gamle krogede ege ses i deres maleriske skønhed. Her er et mylder af hulrugende fugle, der i de gamle og døde træer finder ynglemuligheder. Insekt- og svampelivet er uovertruffen, da de døde træer giver gode vækstbetingelser.

Plantelivet

Der findes i dag, udover eg, også enkelte bøgetræer, skovabild, hasselbuske, enebær, hvidtjørn og rødel samt i lysningerne en del brombær, der alle har undgået dyrenes bid. Mange steder i skoven står døende træer, som gradvis omsættes og indgår i naturens kredsløb.

På skovbunden kan du se arter som liljekonval, majblomst, liden lærkespore, hvid anemone og den kløverlignende skovsyre, der har en pikant syrlig smag, der kommer fra oxalsyre.

Dyrelivet

Den lille bynære skovs fugleliv er kendetegnet ved at have de mest almindelige fugle, der også forekommer i haver. Det er bl.a. bogfinke, musvit, havesanger, solsort, mens skovfugle er spætmejse, løvsanger, gransanger, tornsanger og rødstjert. I skoven findes der også forskellige spætter, såsom grønspætten og stor flagspætte.

Af sommerfugle kan du finde nældens takvinge, skovrandøje og guldhale.