Arv sikrer danske naturperler

Fonden havde ved stiftelsen i 1967 en kapital på 60.000 kroner. Det rakte ikke langt, men en stor arv i 1969 gav mulighed for at købe Døndalen på Bornholm.

Det er et meget smukt sted og Birthe Daells ege er navngivet efter den kvinde, der testamenterede til Danmarks Naturfond – og dermed sikrede området for evig tid.

Samme år fik Fonden også en gave: Gadevang Mose ved Hillerød.

Indtægterne blev ikke væsentlig forøget i 1970'erne. Medlemstallet i DN lå på ca. 50.000 medlemmer og foreningen gav ikke overskud og dermed heller ikke mulighed for at støtte Naturfonden.

Alligevel lykkedes det at købe Longelse Bondegårdsskov på Langeland i 1972 og to år senere Helligdomsklipperne på Bornholm, og den nærliggende "Bornholmerpladsen" blev erhvervet i 1976. Dermed fik vi for alvor fodfæste på den smukke kyst nordvest for Gudhjem.

Vi fik et gods

1979 er en milepæl i Naturfondens historie, fo da modtog den Skovsgaard Gods på Langeland som arv. Fonden skulle med overtagelsen af det 387 ha store gods påtage sig driftsansvaret for en – efter datidens forhold – stor land- og skovbrugsejendom – der tilmed rummede en stor bygningsmasse.

De første ti år blev ejendommen drevet konventionelt, men i 1989 kunne den ved forpagtningsskifte overgå til økologisk drift.

Perioden frem til 1988 var præget af en stor medlemstilgang til foreningen, der dermed også fik penge til at udvikle landbruget på Skovsgaard. Godset kunne bl.a. overgå til økologi, medtage mange naturinteresser og investere i omfattende forbedringer og fornyelser af bygningsmasserne.

Skovsgaard drives i dag som en besøgsattraktion og har flere udstillinger på stedet, hvortil der årligt kommer op til 50.000 besøgende. Der også ansat en naturformidler til at formidle om Skovsgaards interessante historie og områdets unikke natur.

Flere naturområder kom til

I 1980'erne fik vi et par områder foræret som gaver: I 1984 Pandrup Mose i Nordjylland og tre år senere Munks Banke ved Vordingborg.

Da Naturfredningsforeningen fyldte 75 år i 1986 blev alle DN-lokalkomiteer i landet opfordret til at komme med forslag til erhvervelser for de penge, der kom ind ved en jubilæumsindsamling.

Randers lokalkomite bød ind med den enestående egeskov ved Langå, og den blev i 1992 købt af Fonden.

Der var også økonomi til at købe Højris Mølle ved Aars i Vesthimmerland, samt en del af Rubjerg Knude i Nordvestjylland. Det skete i henholdsvis 1993 og 1994.

Endnu en arv, skænket til os af en fynbo, betød at Danmarks Naturfond i 1994 købte overdrevet Jordløse Bakker på Sydvestfyn, og kort tid efter sikrede vi en udvidelse ved køb af naboareal.

Større og mindre midler er gennem årene givet fonden som arv. Uden disse penge var vi ikke i stand til at erhverve danske naturområder. Det var således en arv, der i 2004 betød at vi kunne skrive os som ejer af Maglebjerg nord for Stenlille – tæt på den mægtige sjællandske åmose.

Arvemidler har også muliggjort, at vi i 2006 erhvervede en del af det fredede Vrøgum Kær, der ligger ved den inddæmmede Filsø i Sydvestjylland.

Lokale ildsjæle passer på nationale naturperler

Det er i høj grad lokale naturelskere, der gennem årene har gjort Fonden opmærksom på hvilke områder, der bør bevares til vores efterkommere. Uden lokale øjne og ører var fonden ikke i stand til at finde de smukke områder, som vi i dag har sikret.

Det var lokale som gjorde, at fonden erhvervede Elbækengen ved Vallø by i 2006, Jordløse Skov i 2007 og Gryet på Bornholm i 2008.

Selve driften af områderne sker gennem et driftsudvalg. Her sidder repræsentanter for de lokale ildsjæle i Danmarks Naturfredningsforening, og Fonden er selvfølgelig også repræsenteret.

For de større naturperlers vedkommende finder vi en tilsynsførende. Det betyder at lokale kræfter holder øje med og følger udviklingen i de områder, som Danmarks Naturfond er ejer af.

Der er offentlig adgang til alle Fondens ejendomme, og gennem hjemmeside, informationstavler og foldere sikrer vi, at det bliver en god oplevelse at besøge vores ejendomme.