Den smukke og frodige dal er en oplevelse på alle årstider, både en varm sommerdag, en stille efterårsdag og en frostklar vinterdag. Men allersmukkest er dalen dog lige inden løvspring. Så er skovbunden dækket af anemoner og de stærkt lugtende ramsløg, og nattergalenes sangkor klinger mellem klippesiderne.

Landskabet

Dalens nordvestside rejser sig stejlt i en op til 25 meter høj klippevæg, der kulminerer i udsigtspunktet Amtmandsstenen. Sydsiden fremtræder mere som et jævnt skrånende skovområde. På den egentlige klippevæg ses tynde lag af grønsten, rester af en såkaldt diabasgang (af bjergarten af sammen navn), der på et tidligt tidspunkt i dalens geologiske historie har udfyldt en sprække i grundfjeldet.

Døndale Å

I bunden af dalen løber Døndale Å. Den er 6,5 km lang og udspringer i Dammemose, en sprækkedalssø næsten inde ved Klemensker. Herfra har åen forbindelse til Spellinge Mose via et vandløb, der løber i den smalle sprækkedal Kløven.

Åens forløb fra Spellinge Mose til det sted, hvor den krydser Røvejen (her kaldes den i øvrigt Spellinge Å), er knap så interessant. Men fra Røvejen til udløbet i Østersøen har åen et naturligt og varieret forløb med et stort vandfald på næsten 20 meter. Det er dog som regel kun i vinterhalvåret, at vandfaldet kan imponere, da åen ligesom andre bornholmske vandløb har det med at tørre ud om sommeren.

Naturen

Midt i dalen falder Døndaleåen omkring 20 meter og danner Danmarks største vandfald. Døndalens nordvestside rejser sig i en 20 meter høj klippevæg, der kulminerer i udsigtspunktet Amtmandsstenen. Herfra kan man endnu se over dalens trætoppe ud over Østersøen mod Christiansø.

1/3 af de 37 hektar er udlagt til urørt skov. Her er et mylder af fugle. Det fugtige, om sommeren nærmest subtropiske klima, gør Døndalen til en frodig, botanisk have. Omkring 300 forskellige plantearter er registreret.

Dyrelivet

Ofte ses eller høres musvågen over trætoppene. Forskellige småfugle og rovfugle raster i dalen under trækket forår og efterår. Den store sortspætte findes her hele året. Fra oktober til marts er åen i dalen en af Bornholms mest sikre steder at se vandstær, der frygtløst dykker ned i det kolde vand efter smådyr. Især ved vandfaldet kan der være mange.

Døndalens frodighed giver de store sneglearter gode livsbetingelser, og man vader undertiden i dem. Blandt andet den røde skovsnegl er meget almindelig. I de tidlige morgentimer kan man være heldig at se et rådyr eller en mink. Egernet tilhører den skandinaviske underart; det er rødbrunt, men hale og øreduske er meget mørke.

Om efteråret vandrer havørreder op i åen til vandfaldet for at lege og gyde på åløbets grusbanker. Lejlighedsvis findes gedde, aborre, skalle, karusse og suder i åen, men de er næppe i stand til at formere sig ret mange steder og må stamme fra søerne længere oppe ad åen. Ved de bornholmske kyster kan ferskvandsfisk som gedde, aborre og skalle godt klare sig, så de stammer måske også derfra. Det rige smådyrliv omfatter forskellige vårfluelarver, hvis camouflerede rør ligger på bunden.

Ved Helligdomsklipperne yngler sølvmåge, stormmåge og allike yngler på klippehylderne. Gravand og toppet skallesluger yngler på kyststrækningen. De ederfuglehunner med unger, som man ser fra maj og fremefter, stammer fra Ertholmene. Her ved den bornholmske kyst kan de finde føde, men turen fra skærene i øst er farefuld og mange unger dør undervejs.