Gadevang Moses historie

Gadevang Mose indgik i det Frederiksborgske hestestutteri allerede fra 1720, hvor området primært blev brugt som høvang og græsningsområde for heste. Siden blev området mere moseagtig og fra midten af 1800-tallet er der foregået tørvegravning, hvilket har givet området sit nuværende udseende.

I 1763-71 blev området indregnet i den tyske forstmand Von Langens skovdriftsplan som afdelingerne 72 og 79 under II hoveddel. Von Langen er den forstmand, der indførte rationel skovdrift i Danmark.

I 1781 blev Gadevang udskiftet af Kongens Skov og derefter mere eller mindre ryddet for skov og i stedet opdyrket, bortset fra vådområderne.

I 1800-tallet begynder tørvegravningen og tørv var sammen med trækul den mest anvendte brændselsform i gamle dage. Mange steder i Gribskov-området kan man i dag finde levn fra tørvegravning og miler fra brænding af trækul.

Tørven fra Gadevang blev især anvendt som energikilde i Gadevang Teglværk. Det er i øvrigt også i denne periode, at Gadevang Mose benævnes Alsønderup Nørresø.

I 1927 fik teglværksejer, H. Clausen, veneration for mosen og beskyttede den på eget initiativ gennem en frivillig fredning. Senere – i 1951 – blev den ca. 65.000 m2 store mose fredet som en vigtig botanisk lokalitet og for at sikre udsigten til mosen fra Gadevangsvej.

Naturfonden overtog mosen af ejeren af Teglgården i 1969, og 15 år senere købte fonden de arealer, der i dag er afgræsningsfolde. I 1984 købte fonden en del af det ubebyggede randområde om mosen (matrikel 5a Sdr. Gribskov).