Højris Mølle i Himmerland
Adresse
Højrisvej, 9240 Nibe
Natur
Ved selve Højris Mølle er landskabet varieret med mose, eng, egeskov og overdrev. I tidligere tider var kun en lille del af området skov, mens det meste var hede og overdrev. På grund af det bakkede landskab blev området aldrig opdyrket, men i stedet brugt til græsning af kreaturer.
Areal
72,7 ha
Partnere
- Rebild Kommune
Mere om Højris Mølle
Det kan du opleve
Højris Mølle ligger i en fredelig ådal, hvor natur og kulturarv flettes sammen. Området omkring møllen er præget af enge, kær og mosearealer langs det snoede vandløb, der engang drev møllens hjul. Her møder du en atmosfære af ro, hvor både planter, dyr og historiske bygninger har deres plads.
Fonden plejer området med respekt for dets særlige karakter, så både den levende natur og møllens kulturmiljø bevares. Det giver et sted, hvor fortid og nutid kan opleves side om side.
Konkrete oplevelser: Gå en tur langs åen og lyt til vandets sagte strøm. Oplev det rige fugleliv i engen, og læg mærke til de detaljer, der fortæller om møllens historie.
Velegnet til: Kultur- og naturinteresserede, samt alle der vil nyde en stille stund i et levende kulturlandskab.den
Landskabet
Midt i landskabet ligger Højris Mølle, hvis historie går helt tilbage til middelalderen, hvor den fungerede som vandmølle. Skoven ved vandmøllen er egekrat som efterhånden kun kendes få steder i Jylland. Det åbne og krogede egekrat vedligeholdes ved kreaturgræsning i skoven.
I dag er de gamle tanker om kreaturgræsning derfor genoptaget som en del af naturplejen for at bevare egekrattets karakteristika. Derfor er det muligt i dag stadig at se de krøllede former, som egekrattet udviser.
De dybe hulveje, der kan ses i skoven, skyldes at oplandets bønder i århundrede har kørt med korn ned til vandmøllen, mens den stadig var i drift.
Naturen i området
Før i tiden var det meget almindeligt, at husdyr græssede i skoven. Væksten blev afbidt og landskabet holdt lysåbent. Derfor de krogede egetræer. I dag opretholdes naturtypen og opvækst af uønskede træer og buske fjernes. Der er også overdrev, mose og kær-områder med en værdifuld flora.
Danmarks Naturfond ønsker, at egekrattet skal være det karakteristiske element i skoven og sørger derfor at fjerne de rødgran, ædelgran og nordmannsgran, der tidligere har været i skoven. Herved genskabes enten egekrattet eller overdrev og hedearealer for at få en lysåben natur.
Plantelivet
På den sandede jordbund og under egetræernes skygge vokser der traditionelle skovplanter som f.eks. majblomst, hvid anemone, skovmærke, stor fladstjerne og vorterod.
Skovens træer er udover egen asp, ær, elm, hassel, tjørn og tørst.
På de få hedeområder vokser hedelyng og blåbær, men er under tilgroning af selvsåede skovfyr og bævreasp. Og på den sandede jordbund og under egetræernes skygge vokser der traditionelle skovplanter som f.eks. majblomst, hvid anemone, skovmærke, stor fladstjerne og vorterod.