Fra hede til opdyrket jord

For 19.000 år siden, i slutningen af den sidste istid, blev Bjerlev Hede skabt, da gletsjerens smeltevand i en periode strømmede ud fra gletsjeren til øst for Bjerlev.

Da isen var smeltet, begyndte skove at sprede sig ind over landet, men i ældre stenalder (8.900 f.Kr. – 3.900 f.Kr.) mellem 10 og 40 procent af landet dækket af lysåbne naturområder, såsom klitter, overdrev, moser og heder.

Det betyder, at heden er en naturlig naturtype i Danmark, men det er vores forfædres udnyttelse af jorden, der er skyld i, at hederne i slutnigen af 1700-tallet dækkede størstedelen af Vest- og Midtjylland.

Allerede i yngre stenalder (3900 f.Kr. til 1800 f.Kr) og især i bronzealderen (1700 f.Kr. – 500 f.Kr.) blev dele af skoven ryddet for at skaffe plads til afgrøder og græsning. Næringsstofferne blev hurtigt udvasket af den åbne jord, og lynghederne begyndte at brede sig.

Heden er i dag dog en sjælden naturtype, fordi langt den største del af hederne opdyrket eller tilplantet med skov, og i dag kan man kun få steder i landet opleve de store vidstrakte heder.

Bjerlev Hede blev tilplantet i begyndelsen af 1900-tallet, og kun i den nordlige og sydlige del af området blev der bevaret hede og fugtige hedekær. Mod syd er der bevaret åbne områder med omkring 8 hektar hede og hedekær.