Adresse

Højrisvej, 9240 Nibe

Natur

Ved selve Højris Mølle er landskabet varieret med mose, eng, egeskov og overdrev. I tidligere tider var kun en lille del af området skov, mens det meste var hede og overdrev. På grund af det bakkede landskab blev området aldrig opdyrket, men i stedet brugt til græsning af kreaturer.

Areal

72,7 ha

Partnere

  • Rebild Kommune

Mere om Højris Mølle

Højris Mølle er en del af Skivum Nørrekrat, der ligger på begge sider af Sønderup Å. Med sit snoede og brede forløb sætter åen sit maleriske præg på det bakkede landskab, der fra åen stiger brat op til det flade landbrugsland oven for skoven med højdeforskelle på 50 m.

Ådalens stejle skråninger og åens snoede forløb er opstået som en smeltevandsdal i den sidste istid for ca. 15.000 år siden. Store mængder smeltevand skabte det dybe dalstrøg.

Men senere har bevægelser i saltstrukturen i undergrunden udløst landhævninger på op til 15 m af dele af jordlagene, så den oprindelige dalbund i dag ses som terrasser højere oppe langs ådalens sider. Det kan du bl.a. se på overdrevet langs markvejen øst for gården

Landskabet

Midt i landskabet ligger Højris Mølle, hvis historie går helt tilbage til middelalderen, hvor den fungerede som vandmølle. Skoven ved vandmøllen er egekrat som efterhånden kun kendes få steder i Jylland. Det åbne og krogede egekrat vedligeholdes ved kreaturgræsning i skoven.

I dag er de gamle tanker om kreaturgræsning derfor genoptaget som en del af naturplejen for at bevare egekrattets karakteristika. Derfor er det muligt i dag stadig at se de krøllede former, som egekrattet udviser.

De dybe hulveje, der kan ses i skoven, skyldes at oplandets bønder i århundrede har kørt med korn ned til vandmøllen, mens den stadig var i drift.

Naturen i området

Før i tiden var det meget almindeligt, at husdyr græssede i skoven. Væksten blev afbidt og landskabet holdt lysåbent. Derfor de krogede egetræer. I dag opretholdes naturtypen og opvækst af uønskede træer og buske fjernes. Der er også overdrev, mose og kær-områder med en værdifuld flora.

Danmarks Naturfond ønsker, at egekrattet skal være det karakteristiske element i skoven og sørger derfor at fjerne de rødgran, ædelgran og nordmannsgran, der tidligere har været i skoven. Herved genskabes enten egekrattet eller overdrev og hedearealer for at få en lysåben natur.

Plantelivet

På den sandede jordbund og under egetræernes skygge vokser der traditionelle skovplanter som f.eks. majblomst, hvid anemone, skovmærke, stor fladstjerne og vorterod.

Skovens træer er udover egen asp, ær, elm, hassel, tjørn og tørst.

På de få hedeområder vokser hedelyng og blåbær, men er under tilgroning af selvsåede skovfyr og bævreasp. Og på den sandede jordbund og under egetræernes skygge vokser der traditionelle skovplanter som f.eks. majblomst, hvid anemone, skovmærke, stor fladstjerne og vorterod.