Der er masser af aktivitet i øjeblikket, ikke bare af ræve og grævlinger – gravænder kommer også nysgerrigt forbi hullerne for at se, om der mon kunne være en ledig plads til dem også.

Hullet de benyttede sidste år, hvor en hun fik 11 ællinger, er ikke ledigt. Her er nu livlig aktivitet af en rævefamilie, hvor hannen kommer med mosegrise og andet bytte til hunnen og hun af og til kommer op for at få sig en pause fra hvalpene.

På optagelser fra vildtkameraet kan vi se, at gravandehunnen har været forbi og besigtige hullet, men klogt valgte - efter at have været næsten helt nede i hullet – at vende om og se sig om efter et andet sted!

Gravkomplekset har heldigvis masser af huller, så det skal nok lykkedes for gravanden at finde et passende hul igen i år.

Ræve æder som bekendt fugle, så der skal mod til at lægge sin rede her! Gravanden har da også en hel særlig strategi for at undgå besøg af ræv i hulen: Den forsvarer sig, ved at vende sig med bagdelen til åbningen og skrabe jord i hovedet på ræven med fødderne. Hvis det ikke er nok, bringer den det tunge skyts frem - og skider i hovedet på den påtrængende gæst. De optagelser har jeg dog stadig til gode, at fange på mine vildtkameraer!

Flemming Kvist Møller har tryllet et fantastisk lille vers om gravanden i børnebogen ”Flotte Fugle”. Det fortæller alt:

Den tapreste af de danske fugle

Lægger sine æg i rævens hule

Gravanden skider i ho´det på ræven

Og undgår selv at få nogen på tæven

Gravand er en stor andefugl. Den er let at kende på de karakteristiske farver med metalskinnende sortgrønt hoved og rødt næb. Kroppen er broget med sorte, hvide og rødbrune partier. Til forskel fra andre andefugle, ligner hannen og hunnen hinanden meget, men hannen kan kendes ved at være større og på en rød knop ved basis af næbet.

Det er lidt usædvanligt for andefugle, at kønnene er næsten ens. Hos andre andefugle er hunnen som regel brun, grå eller andre neutrale farver. Det er en fordel, når hun ligger på rede ude i det åbne terræn. For gravanden, der ligger på rede skjult i gamle rævegrave, kvasbunker, huller i stendiger eller andre beskyttede steder, er det ikke så vigtigt at have neutrale farver, der falder i ét med omgivelserne.

Det er mest hunnen der ruger, mens hannen passer fødeterritoriet – men de skiftes lidt, og når ungerne kommer, hjælpes de ad.