Bjerlev Hede

Hero image
Gå til indhold

Det kan du opleve

Bjerlev Hede er et sjældent stykke tilbageværende hedelandskab i Danmark - et åbent, sandet og solbeskinnet miljø, hvor lyng, enebær og lave fyrretræer præger udsigten.

Fonden plejer heden, så det åbne landskab bevares, og de særlige hedearter fortsat kan trives. Blandt arterne, du kan møde, er bølleblåfugl, løgfrø og månevandnymfe.

Konkrete oplevelser: Tag herud i august for at opleve lyngen i fuld blomst, find et sted i læ for vinden og nyd synet af sommerfugle og guldsmede, eller lyt efter lærkens sang.

Velegnet til: Naturfotografer, insektinteresserede og alle, der elsker ro.

 

Plante- og dyrelivet

I juni måned er hedekærene mod syd fyldt med hvide "totter" fra tue-kærulden, og i sensommeren kan du se, lyngens violette farve dominerer over heden. I de fugtige områder længst mod syd ligger der 1 ha lavvandet hedesø, der giver gode gromuligheder for tranebær. I de rentvandede søer har der udviklet sig en interessant undervandsvegetation med sjældne plantearter som strandbo, flydende kogleaks og pilledrager. 

Derudover skaber hedesøerne og deres omgivelser også gode leveforhold for løgfrøen, der er forsvundet fra over 98% af sine levesteder i Danmark; månenymfen, der er kendt fra ganske få midtjyske lokaliteter. Om sommeren kan et tranepar ses på Bjerlev Hede. I 2021 ynglede parret i et nærliggende område.

Tiltag i området

For at kunne bevare Bjerlev Hedes karakteristiske natur skal den plejes, og da der hverken er krondyr eller andre former for græssende kreaturer til at holde træerne nede, må frivillige hænder træde til. 

Gennem årerne er der blevet fjernet pil, fyr og birk omkring hedesøerne, og Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité har siden 2007 inviteret til en årlig plejedag af hedens 8 ha. 

Partnere: 

  • Vejle kommune

  • Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling

Historien om Bjerlev Hede

Historien om Bjerlev Hede

Bjerlev Hede er en sjælden rest af det åbne hedelandskab, som prægede store dele af Danmark efter istiden.

Støt fondens arbejde

Danmarks Naturfond er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening for at skabe mere vild natur i Danmark.

Giv et bidrag

Danmarks Naturfond er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening for at skabe mere vild natur i Danmark.

Besøg vores naturområder

Fonden køber og udvikler nogle af Danmarks vildeste naturområder - altid på naturens præmisser.

Vi passer i dag på 17 områder, som er hjem for planter og dyr der ofte kan være svære at finde andre steder. Du er meget velkommen i vores områder, så længe det eneste du tager med hjem er billeder. 

Oplev naturen

Mere om Bjerlev Hede

/

Slider Image

Historien

Bjerlev Hede er en sjælden rest af det åbne hedelandskab, som prægede store dele af Danmark efter istiden.