Gå til indhold

En slagterfugl med hang til madpakker!

En slagterfugl med hang til madpakker!
  • 01. august 2026

Tilnavnet ”Slagterfuglen” er unægtelig et lidt voldsomt prædikat til en smuk fugl som Rødrygget tornskade. Ikke desto mindre ligger betegnelsen i dens latinske navn - Lanius collurio - hvor familienavnet Larius betyder slagter. Tilnavnet ”slagterfuglen” gælder derfor også for de andre arter af tornskader.

Fuglen er 16-18 cm. Hannen er rustbrun på ryggen med grå overgump. Den er også grå ovenpå hovedet, har en sort ”bjørnebandemaske” om øjnene og er lys rosa på bryst og bug. Den har et kraftigt lidt rovfuglelignende næb. Hunnen er mere afdæmpet i farverne. Vi ser den ofte i toppen af buske, hvor den sidder meget opret og svinger halen fra side til side, mens den spejder efter bytte.

Den lever mest af større insekter, men tager også krybdyr, padder, småfugle og mus – og der er en god grund til, at den har fået sit drabelige navn: Hvis der er masser af føde og den ikke lige er sulten, så gemmer den sin fangst - som en rigtig prepper – og laver madpakker ved at spidde dyrene fast på tornede buske som for eksempel tjørn, slåen eller havtorn. De dræber dog byttet, før de spidder dem fast!

I buske, hvor der holder tornskader til, kan der derfor af og til hænge insekter, frøer, mus eller andre godter, der er spiddet fast på tornene, og som på et tidspunkt vil ende som pindemadder for en tornskade.

Rødrygget tornskade er en af de arter, der har haft det rigtig hårdt i det intensivt dyrkede landbrugslandskab, som vi har i Danmark. Den kan godt lide et åbent landskab med krat, hegn, fritstående træer, enge og u-sprøjtede arealer, hvor der er gode muligheder for at fange føde. Vildgræsningen på vores 400 hektar store naturområde på Skovsgaard Gods på Langeland, hvor kvæg og heste færdes i naturen året rundt, skaber et helt ideelt landskab for Rødrygget tornskade, og i de seneste 6 år med vildgræsning, har vi set et stigende antal tornskader.

Rødrygget tornskade yngler spredt i Danmark, hvor det skønnes, at vi har i omegnen af 1.500 – 2.800 par. I sidste halvdel af maj ses de også på træk gennem Danmark til ynglepladser i det sydlige Skandinavien, og nu i august og september går turen igen sydpå til deres vinterkvarter i det sydlige og østlige Afrika.

Fotograf: Jørgen Bjerring