Mange kender den fløjtende, knebrende, skrattende og varierede sang, som stæren byder på her i det tidlige forår. Et gammelt sagn fortæller: Da Gud skabte fuglene, spurgte han stæren hvilken stemme den gerne ville have. ”Som gøgen, som lærken, som nattergalen, som viben, som..” – og den blev ved og ved med at remse op. Til sidst blev Gud utålmodig. Han afbrød stæren og bestemte, at den ikke skulle have sin egen sang, men nøjes med at efterligne andres stemmer.

Stærens sang er med til at holde fast på et territorium og lokke en hun i kassen. Det at lyde godt er ikke bare pjat - de hanner der er mest vedholdende og synger mest varieret, står sig bedst hos hunnerne og får flest ”tilbud”. Stærene lader sig da heller ikke alene inspirere af andre fuglestemmer - mobiltelefoner, togfløjter, vækkeure og musikstrofer lader stæren også gerne indgå i repertoiret, når der skal gøres indtryk!

Friske urter mod utøj

Hannen kommer først til redestedet. Han gør rent og fjerner gammelt redemateriale. Det kan være fyldt med lus, lopper og andet utøj, så det skal ud! Derefter lægger han grunden til den nye rede med strå, mos og friske grønne plantedele. Når en hun kommer til, tager hun sig af den finere del af indretningen med dun, fjer og hår. Indsamling af friske urter til reden, som de fortsætter med at samle gennem hele yngleperioden, menes at være stærenes værn mod utøj. Kodriver, malurt og andre af de planter, som stærene vælger at bringe hjem til reden, indeholder stoffer, der holder utøjet nede.

Utroskab og gøgetricks

Et forbilledligt ægteskab kan man ikke just kalde stærens parforhold. De går ikke af vejen for et sidespring, hvis de ser deres snit til det. Hannen kan godt have flere hunner, men hunnen vil ivrigt prøve at forhindre det ved at opfordre til parring, hvis hun opdager, at hendes han har kontakt til en anden hun. Selv indlader hun sig dog også gerne med en fremmed han, hvis hun får muligheden.

Om nogle uger starter æglægningen. Det er kendt, at hunner ud over at lægge æg i egen rede, ofte snyder sig til at lægge æg i andre stæres reder – en slags ”gøgeadfærd”. Når en hun har lagt et æg i en fremmed rede, vil hun nogle gange smide et andet æg ud af reden for at undgå, at det skal blive opdaget.

Lækkerier i lort

Stære opfostrer deres unger med insekter og smådyr. En kokasse eller hestepære, der er ved at blive nedbrudt af møgbiller, maddiker og andet småkravl, er en fortrinlig restaurant for en stær. Skovsgaards vilde natur med græssende dyr i naturen hele året, er derfor et perfekt sted at slå sig ned for ynglesæsonen.